Transmedica samarbejder med alle regioner i Danmark, Norge og Sverige. Det betyder for det første, at vi har stor indsigt i, hvilke vilkår der gælder, når læger og sygeplejersker arbejder på tværs af grænser.
For det andet er det ensbetydende med mange aktuelle stillinger – fra Syddanmark til Nordnorge. Så masser af oplevelser med smuk natur og spændende kultur venter forude, hvis du ønsker at arbejde et andet sted i Skandinavien.
Der er et hav af fordele ved at rejse ud, men også nogle ting, du helst skal have styr på inden. Blandt andet reglerne på skatteområdet – men bare rolig, vi hjælper og vejleder ved eventuelle spørgsmål.
Her får du de vigtigste informationer og overblik over særlige fordele ved at arbejde på tværs af landegrænserne i Skandinavien, ligesom du altid er velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål.
Her er det vigtigste at være opmærksom på, at du betaler norsk skat under dit ophold i Norge, men at du normalt altid skal betale en dansk restskat i Danmark, der svarer til forskellen på norsk og dansk skat. Den danske skat er lidt højere end den norske skat, så husk at lægge lidt til side til den danske restskat.
I Danmark er det muligt for udlændige, herunder svenskere og nordmænd, at opnå en fordelagtig beskatning ved arbejde i Danmark efter forskerskatteordningen – også kaldet ekspertskatten eller højtlønsordningen.
Vi har stor erfaring i at anvende ordningen, og vi hjælper med alt omkring afklaring og godkendelse af ansøgning. Forskerskatteordningen betyder, at du har en indkomstskat på 27 procent og en effektiv beskatning på 32,84 procent.
I Norge er det muligt for udlændige, herunder svenskere, at opnå en attraktiv og lav beskatning på kildeskatteordningen. Det er en bruttobeskatning på 25 procent af din norske indkomst, når en række forhold er opfyldt. Vi har stor erfaring i at anvende ordningen, og vi hjælper gerne med afklaring og spørgsmål om, hvorvidt kildeskatteordningen er noget for dig.